kobbelgaard

Referat af idemøde om gudstjenestefornyelse

af Erik Kobbelgaard

Kirkefondet med generalsekretær Kaj Bollmann i spidsen indbød i august måned 1999 til et idémøde om den påtrængte gudstjenestefornyelse. De indbudte, som udgjorde en bred deltagerskare, var:

   Dansk Missionsråd
   Det Danske Bibelselskab
   Det Økumeniske Fællesråd
   FDF
   KFUM og KFUK i Danmark
   KFUM-spejderne
   KFUK-spejderne
   Kirketjenesten i Danmark
   Dansk Organist- og Kantorsamfund
   FRIK (repr. af undertegnede)
   Den Danske Præsteforening
   Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer
   Kordegneforeningen
   Sognemedhjælperforeningen
   Foreningen af Præliminære Organister
   Folkekirkens Hjemmeside
   Kirkefondets bestyrelse
samt flg. specielt indbudte enkelt-personer: sognepræst Britta Haugen Berg, Struer; hjælpepræst Signe M. Berg, København; sognepræst Werner Fischer-Nielsen, Haslev; sognepræst Henrik Ellegaard Fre-deriksen, Frederiksberg; sognepræst Mogens Hansen, København; organist Mogens Jensen, Ålborg; sognepræst Niels Johansen, Skovlunde; mag-art. Elisabeth Knox-Seith, Bandholm; sognepræst Holger Lissner, Sdr. Bjert.

Baggrund for mødet
Baggrunden for mødet var at skubbe til debatten om gudstjenesten og det konkrete arbejde med forskellige former for guds-tjeneste. Der er i de senere år anvendt glædeligt mange ressourcer i det offentlige kirkelige system på pæda-gogiske tiltag, men der har ikke været en tilsvarende prioritering af gudstjenesten. Det burde der være, bl.a. fordi vi inden for en 10-årig periode fornyer de 3 vigtigste bøger i gudstjenesten: alter-bogen, salmebogen og bibelen. Der er behov for et udviklingsarbejde, også når det gælder andre former for guds-tjenester og lejlighedsritualerne. Lokalt arbejdes der visse steder meget med gudstjenesten, men der mangler både samling og formidling af erfarin-ger og materialer – og ikke mindst dybtgående refleksion.

De aktuelle arbejdsfelter
I et forsøg på at opgøre behovet, opstillede mødet flg. relevante arbejdsfelter:

- materiale med konkrete anvisninger
   til form og indhold i forskellige
   gudstjenesteformer
- kvalificeret teologisk vejledning og
   konsulentbistand
- formidling af gudstjenestemateriale
   via internet
- databaser over salmer og bønner m.v.
- seminarer og panelsamtaler for en
   bredt sammensat kreds
- en større gudstjenestekonference inden
   for de kommende år
- mindre arbejdsgrupper om bestemte
   gudstjenestetyper
- landsdækkende "gudstjenestekorps"/
   værkstedskirke med tilbud om hjælp
   til utraditio-nelle gudstjenester
- religionssociologisk materiale om
   kirkegang og gudstjeneste i DK
- inspiration fra og samarbejde med
   instanser i udlandet, der arbejder med
   gudstjenesten.

Dertil nævntes nogle idéer, som var indkommet som reaktioner på indby-delsen: at få etableret et gudstjeneste-institut i Løgumkloster i forbindelse med folkekirkens uddannelsesinsti-tutioner, og at skabe en internetbaseret formidling af gudstjenestemateriale og
– idéer i samme stil som de gamle kirkefondsmapper.

Hvorfor gør vi, som vi gør?
Mange indlæg pegede på det store behov for at reflektere over gudstje-nesten i forhold til de hurtigt skiftende livsformer. Hvordan opstår overhove-det mødet mellem menneskers eksisten-tielle spørgsmål i dag – og gudstjene-sten? De grundlæggende refleksioner er vigtigere end materialeudveksling og –formidling i dag, for der er masser af konkret gudstjenestemateriale at få fat i, og det er nemt at etablere mailing-lister via e-mail osv. Det basale behov i dag er eftertanken over, hvorfor vi gør, som vi gør?
Den ældre generation, som tidligere følte sig hjemme under gudstjenesten, fordi de kendte og forstod sproget og liturgien, er næsten væk nu. De, som nu er ældre, er generationer, som blev snydt for kirkegang som børn og unge. Traditionstabet sætter sig stærkt igennem i forhold til gudstjenesten som udtryksform over-hovedet. Derfor kan vi ikke blot blive ved at gøre, som vi/man altid har gjort i gudstjenestens sprog, indhold og afvikling.

Tværfaglig refleksion og uddannelse/efteruddannelse
Den omtalte ændrede dagsorden overflødiggør imidlertid ikke konkrete initi-ativer, tværtimod, men fordrer anderledes initiativer end tidligere. Efterlyst blev bl.a. forskningsarbejde på universiteterne og folkekirkens uddannelses-institutioner, og først og fremmest blev der gentagne gange efterlyst tværfag-lige kurser, uddannelse osv., ikke blot for de forskellige grupper af ansatte, men også fælles for ansatte og frivillige.
   Problemet blev af nogle 3-delt: Der mangler en forskningsindsats (evt. et forskningscenter). Der mangler struktur og økonomi, herunder frikøb af brugere, bl.a. præster og organister, der kunne arbejde med emnet. Endelig mangler der uddannelse i kommunikation og samarbejde, dels internt i sognet, dels mellem sogne og mellem organisationer.

Hvad er nødvendig gudstjeneste?
Er der unødvendige lag liturgisk og rituelt, der kan skrælles af gudstjenesten? Er tiden kommet til større enkelhed i forsøget på at komme ind til kernen af, hvad gudstjenesten egentlig er? Kunne der ved større enkelhed skabes en mere ægte gudstjeneste, der har større mulighed for at møde nutidsmennesket i de meget skiftende livsformer, der er realiteten i dag? Behovet er måske begræns-ningens og forenklingens kunst, hvilket reelt ville være radikale fornyelses-elementer i forhold til mange af de traditionelle former.

De unge
Unge og unge voksne er ikke nødvendigvis negativt indstillede over for guds-tjenesten, snarere fuldstændig fremmede over for den. De er uden fornemmelse for, at den på nogen måde kunne besvare deres eksistentielle spørgsmål. Her bliver spørgsmålet om den nye dagsorden for alvor brændende. Såvel brugere som potentielle brugere skal uanset alder forsøges givet inspiration til, hvor-dan de kan komme til at bidrage til en udvikling lokalt, og forstå at præmisser for gudstjenesten ikke er patenteret hos kirkens ansatte.

Samtalen om gudstjenesten
Lige så vigtigt det er at skabe og udvikle samtalen om gudstjenesten er det at erkende, at der skal graves dybere end til den overflade, som hedder gudstje-nesteformer. Og at sikre, at samtalen holdes i gang af en bred skare i, men også gerne udenfor kirken. Debatten skal foregå åbent og tilgængeligt, og der er behov for at styrke kreativiteten og frimodigheden til at gå nye veje. Her er det bl.a. oplagt at bruge internettet. Samtidig bør der arbejdes på at få sam-talen om fornyelse til via biskopperne at nå præsterne med krav om, at der skal arbejdes med udvikling af gudstjenesten. Således vil den konkrete, lokale gudstjenesteudvikling bestemt være lige så berettiget som landsdæk-kende, autoriserede forsøg/retningslinier, som evt. med tiden bliver udstuk-ket fra centralt hold. Her kunne det enkelte menighedsråd komme ind i bil-ledet som aktiv igangsætter af gudstjenesteudvikling på lokalt plan, ligesom Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer blev opfordret til at sætte spørgsmålet på dagsordenen.

Opsamling af mødet
En egentlig henvendelse til biskopperne var der blandt deltagerne ikke den store stemning for. Det er for trægt et apparat, blev der sagt. Heller ikke idéen om en kæmpestor gudstjenestekonference vandt gehør. Derimod var der stærk opbakning bag et forslag om at tilskynde de folkekirkelige uddannel-sesinstitutioner til at opprioritere arbejdet med gudstjenesten på Folkekir-kens Pædagogiske Institut og Præstehøjskolen. Ligeledes ønskede mange en henvendelse rettet til universiteterne vedr. aktionsforskning. Af lokale ini-tiativer blev specielt forsøgssogne, kombineret med kursusvirksomhed eller konsulentvirksomhed fra uddannelsesinstitutionerne, anbefalet. Endelig var der bred tilslutning til at fortsætte dagens samtale med en temadag på et senere tidspunkt for en tilsvarende kreds.

Konklusioner
Ved samtalens afslutning fik Kaj Bollmann tilslutning til flg. konklusioner:

1. En henvendelse til folkekirkens uddannelsesinstitutioner indeholdende et referat af mødet samt en opfordring til at tage emnet op i deres undervis-ningsudbud og i forskning og undersøgelser. Undervisningen skal være for så-vel præster og andre kirkeligt ansatte som for lægfolk. Der skal både være en dybtgående, forståelsesmæssig undervisning og en mere konkret, værktøjs-mæssig. Henvendelsen sendes fra Kirkefondet, men med henvisning til mødet her.

2. Denne aftens forum, evt. let udvidet, mødes igen til yderligere debat og brainstorming. Planlægningen af den kommende temadag forestås af Kaj Bollmann, organist i Næstved Charlotte Dagnæs-Hansen, kordegn i Brøndby Strand Bente Grathwohl, generalsekretær for KFUM & KFUK Margith Pedersen, Valby og sognepræst i Søborg Morten Miland Samuelsen. Foruden planlægning af temadagen overvejer disse personer også det fortsatte netværksarbejde.

3. Kaj Bollmann fik grønt lys til evt. at skrive en kronik eller kommentar til Kristeligt Dagblad om emnet, med mødet og samtalen her som udgangspunkt.

Nyt møde den 2. september 2000
Med indbydelsen til det opfølgende møde er der lagt op til en spændende temadag i Risbjerg Kirke i Hvidovre med overskriften "Livsform og gudstjeneste". I indbydelsen hedder det bl.a.: For kirken er dét at fejre gudstjeneste livsvigtigt; men er det også livsvigtigt for mennesker? Hvis det er rigtigt, at der er en søgen i tiden efter åndelige værdier og troværdig tale om meningen med tilværelsen – hvorfor strømmer folk så ikke til gudstjenesten? Er det de forkerte spørgsmål, gudstjenesten svarer på? Eller handler det bare om smartere indpakning og et mere rapt sprog? Skal gudstjenesten være en fredens og traditionens faste helle midt i den flimrende, kaotisk zapper-tilværelse, eller er svaret at være hurtig med de hurtige og langsom med de langsomme? Arbejdet med udvikling af gudstjenesten skal et spadestik dybere end blot til spørgsmålet om fornyelse af former og deltagelse af lægfolk.

Der vil være indlæg ved:
- it-journalist og tv-anmelder ved Politiken, Henrik Palle
- organist ved Vestkirken i Ballerup, Eva Feldbæk og
- sognepræst i Haslev, Werner Fischer-Nielsen.
Redaktør ved DR’s kirkelige udsendelser Tine Lindhardt er ordstyrer ved samtale om indlæggene.

Om eftermiddagen afvikles et modul med temagrupperne:
- Fælles mål i gudstjenesten
- Hvad er nødvendig gudstjeneste?
- Gudstjenestens timing og koreografi
inden en afsluttende opsummeringsrunde.

nb.
Skulle nogen have interesse i at modtage EK´s indskrevne noter fra mødet den 23.8.99 med udtalelser og indlæg koblet sammen med de enkelte mødedeltageres navne, kan et sådant referat rekvireres hos:

   Erik Kobbelgaard
   Sandbjergvej 8, 7130 Juelsminde
   Tlf. og fax 7569 5303
   e-mail: kobbelgaard@mail.tele.dk