Silkeborg primo juni
2001
Høringssvar
i.f.m.
"Forslag til ny salmebog"
Kære
Salmebogskommission
Tak
for jeres bud på en ny salmebog.
Vi
har i
Forum
for Rytme
I Kirken
(FRIK)
med stor interesse læst jeres
forslag og finder det på en række områder meget
spændende.
Således
glæder det os ikke mindst, at en del nyere salmer
er
fundet værdige til optagelse.
I
FRIK mener vi dog ikke, at jeres forslag er fyldestgørende
nok,
og vi vil derfor i følgende høringssvar dels argumentere
for,
at netop nyere salmer får en større vægtning dels
pege
på en række konkrete salmeforslag.
FRIK
blev dannet i 1987 og tæller i dag ca. 200 medlemmer. Vort
arbejde
består væsentligst i at udgive nye salmer, planlægge
og
afholde børne-korstævner samt være debatforum for
spørgsmål
omkring kirke &
musik. Således har omdrejningspunktet for
arbejdet
igennem alle årene været båret af et
grundlæggende
ønske om, at kirken
og gudstjenestelivet også vil gøre
brug af nye salmer med nye folkelige melodier, herunder også
såkaldt
rytmiske.
Vi
mener, at salmebogen er en afgørende krumtap i det kirkelige
liv.
Derfor må debatten om den kommende salmebog tage sit afsæt
i
overvejelser over, hvad kirke er.
Den
kristne kirke vil altid være udfordret af to umiddelbare
modsætninger
– nemlig at være kirke i tiden og på trods af tiden. At
være kirke på trods af tiden er at forkynde evangeliet og
forvalte
sakramenterne og således fortælle om den sandhed, den vej
og
det liv der gælder uafhængigt af tiden. At være kirke
på
trods af er, at skabe forbindelse mellem det der var engang
(tradition),
og det der skal komme (fornyelse).
At
være kirke i tiden er at aktualisere evangeliet –
tydeliggøre
det med afsæt i det der er tidens puls, rytme,
kontekst etc. At være
kirke i tiden er at være åben overfor liturgisk fornyelse,
fordi
enhver tid har brug for egne udtryk. Derfor må de salmer, der kun
kan
forstås med afsæt i "de gode gamle dage", suppleres med
nyskrevne
salmer, der i såvel ord som musik tager vores tid alvorligt.
Vi
finder, at mange nye salmer har åbenlyse kvaliteter, bl.a.
fordi
de er blevet til i vores tid. Deres univers, temaer og tolkninger tager
farve
af det liv, der leves her & nu og deres melodier understreger
aktualiteten
ved at hente tonesprog i tidens musik. Mange nye salmer skaber
således
en afgørende sammenhæng mellem mennesker og Gud.
En
del af de nye salmer, som vi i det følgende peger på,
har
endvidere den fordel, at sproget ikke er indforstået. Salmens
univers
er ikke på forhånd erobret af én bestemt måde
at
udtrykke sig på, men i langt højere grad end mange gamle
salmer
lydhør overfor de måder, mange i vor tid (ikke mindst
kirkefremmede)
spørger og søger på.
I
tilknytning hertil finder vi det vigtigt, at den kommende salmebog
vil
kunne bruges til mange forskellige slags gudstjenester på mange
forskellige
tidspunkter og overfor mange forskellige målgrupper. Det er
således
afgørende at salmebogen indeholder en række "forskellige"
salmer
som f.eks. kanons, omkvædssange, sange af meditativ karakter,
menighedssvar
etc.
Melodier
har altid været væsentlige for salmers sangbarhed.
I
den kommende salmebog er det afgørende at sikre "den rytmiske
musik"
en væsentlig plads, for det er dén musikalske tradition
flere
og flere er rundet af og dén flere og flere identificerer sig
med.
Vi
foreslår således et par supplerende melodier i.f.t.
jeres
forslag samt en række nye rytmiske salmer.
Debatten
omkring
den kommende salmebog vidner om stor interesse for
sagen,
og i FRIK håber vi, at de mange indlæg bliver taget ad
notam,
så den kommende salmebog bliver for hele kirken
og ikke for en lille
indforstået elite. Skal dette nås, skal forslaget udvides
med
en række nye salmer, hvoraf mange allerede er indsunget og
således
allerede blevet en del af kirkens liv og vækst.
Med
venlig hilsen
Forum
for Rytme
I Kirken
Jens
Maibom Pedersen
Liste over
foreslåede
salmer